Ny bog om anvendelsen af GPS - skrevet af Per Bennich


Jeg har skrevet en ny bog om GPS (Geometriske Produkt Specifikationer) symbolsproget til tolerancesætning af maskintekniske tegninger, og hvordan GPS kan anvendes til at gøre tegninger entydige:

Geometriske Produkt Specifikationer (GPS)

Vejledning i anvendelse

Trykt i B5-format - Mere end 500 illustrationer og mange eksempler - 530 sider

Bogen er blevet til i et samarbejde mellem DS (Dansk Standard) og FVM (Foreningen for Værkstedsteknisk Metrologi). Bogen er udgivet ultimo oktober 2002.

Bogen kan erhverves for kr. 695,- + moms og forsendelse hos:

FVM - Foreningen for Værkstedsteknisk Metrologi

Hovedgaden 55C

2970 Hørsholm

Telefon: 45 76 94 80

E-mail: industriel@maaleteknik.dk

Bogen henvender sig til ALLE personer, der udfører tolerancesætning af tegninger, og til ALLE personer der "læser" tegninger (produktion, måling, kvalitetsstyring, indkøb, salg, osv.). Bogen beskriver det fælles symbolsprog GPS, som alle disse personer SKAL kunne "læse", "skrive" og "tale" perfekt, for at de kan kommunikere entydigt og uden misforståelser. GPS - anvendt korrekt - er en forudsætning for at en tegning kan blive entydig!

Entydige tegninger er et MUST, når tegninger skal anvendes af andre virksomheder, fx underleverandører. GPS er et symbolsprog som "tales" og forstås over hele verden. Forstår du og din virksomhed GPS? Hvis ikke, skulle i måske overveje et GPS-kursus.

Bogen "Geometriske Produkt Specifikationer - Vejledning i anvendelse" er et supplement til de mere end 100 standarder, som beskriver GPS-matrix systemet, og tolerancesætnings-.reglerne heri. Bogen kan ikke erstatte de mere end 100 GPS standarder. Du kan også hos FVM købe DS Håndbog 114-serien, som indeholder hovedparten af GPS-standarderne.

Denne side er sidst opdateret i november 2002